Hansted Kirke, Horsens
Hansted kirke er meget stor, sammenlignet med tilsvarende kirkebyggerier for sin tid. Det er stadig den største kirke i Voer Herred.
Kirken er opført omkring 1100 og bygget med frådsten, mens de fleste jydske landsbykirker er opført af granit. Frådsten, (eller kildekalk / blæret kalksten), er dannet ved kildevæld, og kendes ofte på aftryk af grene, blade m.m. Frådsten er især anvendt som byggemateriale i vore ældste stenkirker og forekommer hyppigst omkring Roskilde fjord og i Østjylland.
Som mange andre middelalderkirker er der foretaget en del ombygninger. På den oprindelige grundplan kan man se at, der på hver side af koret har været en bygning, der har været 230 x 290 cm, med 70 cm tykke og ca. 4 meter høje vægge. Hvad disse rum har været brugt til vides ikke, men man antager, de har fungeret som sakristier. Tilsvarende kan kun ses ét andet sted idag, nemlig på Vrigsted Kirke i Hedensted provsti.
Som et lille kuriosium kan man se, kirkens grundlinjer flere steder er ret skæve. Særligt synligt bliver det, hvis man stiller sig midt i kirken bagerst og ser op mod alteret - i overgangen mellem skib og kor knækker hovedaksen tydeligt.
Kirken daterer sig til den første halvdel af 1100-tallet. Sammelignet med andre kirker for sin tid er Hansted kirke stor. I sin oprindelige skikkelse rummede kirken visse arkitektoniske ejendommeligheder, der også gjorde kirken til noget ud over det almindelige; bl.a. en stor hævet Herremandsloge i kirkens vestside. Den blev fjernet, da det nuværende tårn blev bygget.
Korgitteret var heller ikke almindeligt i landsbykirker. Man formoder at det har været stormanden på Hanstedgaard (der var Kongsgård - og i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 står opført til en stor værdi), der enten personligt, eller gennem sin bygmester, har sat sit præg på kirkens udformning. Stormanden på Hanstedgaard var bestyrer af det kongelige gods samt kongens lokale repræsentant.
Loft, døre og våbenhusDet oprindelig træloft er, omkring 1475, udskiftet med hvælvinger. Dette skete samtidig med at, tårnet blev fjernet og det nye bygget i forlængelse af kirken. Det oprindelige halvbuehvælv i apsis er bevaret.
Der var tidligere tre indgange; én på vestsiden (til stormanden). Denne forsvandt da det nye tårn blev bygget. En indgang i nordvæggen (kvindernes) som nu er muret til - men var i brug helt indtil 1925. Den tredje indgang (mændenes) var i sydfløjen.
Våbenhuset stammer fra 1925, og fra da af blev det gamle våbenhus på nordsiden (fra 1880) taget i brug som kapel. Den tilbygning, der rummer opgangen til tårnet, er fra 1873.
Gedigen og moderne kunst går godt i spænd med den kompakte middelalderbygning. I kirken er der gennem tiden tilført tre værker udført af anerkendte danske kunstnere - med hvert sit speciale; glaskunstner, guldsmed og væverske.
Udført af Hanne Sønnichsen.
Udført af Bent Exner (1932-2006)
Udført af Knud Lollesgaard (1911-1997)
"Den opstandne Jesus og Maria Magdalena" (Joh. 20, 11-18)
Hansted Kirke fik en ny kirkeklokke i 2016. I den forbindelse er der etableret automatringning, som ikke har været muligt med den gamle klokke.
Den gamle klokke sidder fortsat i klokketårnet, så der kan ringes med to kirkeklokker ved særlige lejligheder.
Klokken er betalt af fondsmidler fra AP Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Horsens Provsti og egne midler fra Hansted Sogn.
I et bånd om klokkens skulder:
STØBT TIL HANSTED KIRKE AF EIJSBOUTS I HOLLAND PÅ DRONNING MARGRETHE II'S TID I ÅRET 2016
Midt på klokkelegemet i klokkens svingningsretning:
RINGER FOR ALLE I SORG OG GLÆDE NÅR SOL STÅR OP OG SOL GÅR NED
På inskriptionens modstående side findes H.M. Dronningens monogram.
Desuden er klokken forsynet med følgende inskription:
SKÆNKET AF A. P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL
Epitafiet er ophængt 1703 over Anders Jenssøn Thonbo, der døde 29. juli 1697.
Epitafiet er fremstillet 1697-1703 og rammen er signeret 1699 af Arent Slache, stafferet 1703, alt på initiativ af enken, Dorte Hansdatter Lotterup.
Epitafiet, der aldrig har været overmalet, men kun er repareret enkelte steder, blev renset i 1969. Snitværket står i guld og hvidt. Det plane stykke mellem de to gyldne rammer er dekoreret med gyldne blomster og bladornamenter med rødbrun kontur på sort bund. Indskrifterne står med gylden fraktur, iblandet skriveskrift, ligeledes på sort bund.
I topstykket læses: "Jeg Er Opstandelsen og Lifvit..." (Joh. 11,25) og i hængestykket:: "...Haver Madame Tonboes Ladet Dette Epitaphium Opsette, forgÿlde og Staffere ANNO 1703 den 15 Sept" samt hendes valgsprog: "Herre Jesu lille, Dæch mig Neder udi Fred Opreÿs mig udi Frÿd og Salighed!"
Epitafiet, tidligst nævnt 1756, hænger utvivlsomt på oprindelig plads i kirken, og var indtil 1867 omgivet af en kalkmalet baldakin.
I forbindelse med genåbningen af Hansted Kirke, efter restaureringen i 1997, modtog Hansted Menighedsråd en pengegave af Lundum Menighedsråd, som blev omsat til to kniplede servietter til kalken og disken. Det meget smukke kniplingsarbejde er udført af Karen Trend Nissen, Egebjerg.
Orglet i Hansted Kirke er bygget i 1969 af Th. Frobenius & Sønner.
Der er syv stemmer, ét manual og pedal.
Orgelhuset er af eg, og blev, i 1997, malet i samme farver som bænkene i kirken.
