Menighedsmøde

Torsdag den 3. november kl. 19.00 afholdes i Kirkehuset, det årlige menighedsmøde, jævnfør menighedsrådslovens § 41, der siger:

"Menighedsrådet indkalder en gang om året til et menighedsmøde, hvor rådet redgør for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år"

Efter menighedsmødet er der foredrag ved pastor emeritus Kjeld Kristensen, der er bosidende på Hansted Kloster.

Kjeld Kristensen har som præst virket i bl.a. Norge, Spanien og Luxemburg og har således et langt og spændende præsteliv bag sig. Kjeld Kristensen kalder da også sit foredrag: "Mands minde"

Hjertelig velkommen til en spændende og hyggelig aften, hvor menighedsrådet håber på stor tilslutning.

Kaffe/the med brød kan købes for 20,00 kr.

Venlig hilsen
Hansted Menighedsråd.